Thalidomid er et lægemiddel, som blev udviklet i slutningen af 1950’erne af det tyske medicinalfirma Grünenthal. Præparater indeholdende thalidomid blev solgt under forskellige navne som Contergan i Tyskland, Neurosedyn i Sverige og Neosedyn i Danmark. Medicinen blev markedsført som et ufarligt beroligende og kvalmestillende middel, men viste sig senere at kunne give særdeles alvorlige fosterskader. Thalidomidskandalen førte til mere end 10.000 misdannede børn i 46 lande.
Fosterskaderne viste sig som manglende eller kraftigt deformerede lemmer, og somme tider også som skader på øjne, ører og indre organer. De hyppigst ramte var mødre, som havde indtaget præparatet få gange i løbet af de første måneder af graviditeten. Ved længerevarende brug af thalidomid sås aborter eller dødfødte børn. Skaderne skyldes, at thalidomid hæmmer væksten af blodkar i vævet, når et organ vokser, og samtidig hæmmer væksten i de lange rørknogler, som findes i arme og ben.[1]